1990-2003
Kuma var hunden som startede det hele.
Han var den første Akita som satte pote i Kikis liv, da hun stadig bare var en lille pige.
Hvem skulle have troet, at det var starten på en livslang kærlighed og passion for racen, da hendes forældre hentede denne fantastiske, 5 mdr. gamle, hundehvalp hos Carl Jensen – Kennel Ichiban’s.
Kuma var en stor, sortmasket dreng, som var meget racetypisk både indeni og udenpå.
Han havde ikke den store interesse i fremmede, hverken mennesker eller dyr, med undtagelse af få udvalgte som tog sig den tid der var nødvendig, til at vinde hans interesse og tillid.
Han var dog en trofast vogter og et hengivent medlem af familien.
Kuma blev født, da de to typer af Akitaer, stadig tilhørte en og samme race, men selvom han levede igennem racedelingen, blev han aldrig officielt typebestemt. Dog er der ingen tvivl om at han ville være blevet erklæret en American Akita, hvis man kigger på billeder af ham i dag.
Tabet af Kuma, efterlod et stort hul i Kikis hjerte, som stadig er der den dag i dag. Han vil være for eveigt elsket, savnet og husket.