Historisk deler American Akita dens oprindelse med den ”Japanske” Akita.
Siden 1603, i Akita-distriktet i Japan, blev den middelstore Akita Matagi-race brugt til bjørnejagt.
Fra 1868 krydsede man Akita Matagi med Tosa og Mastiff. Som følge heraf blev racens størrelse forøget, men de træk, der er karakteristiske for spidshundetypen, gik tabt. Sidenhen blev Akitaen bevaret og forbedret som en stor, japansk race. Resultatet heraf blev, at 9 fremragende eksemplarer af denne race blev betegnet som ”Natur-monumenter” i Japan i 1931.
Under Anden Verdenskrig (1939-1945) var det almindeligt at bruge pelsen fra hunde i militær udrustning. Politiet beordrede indfangning og konfiskation af alle andre hunde end Schæferhundene, der blev brugt til militære formål.
Nogle mennesker forsøgte at slippe uden om denne ordre ved at krydse deres Akitaer med Schæferhunde, i et forsøg på at foregive at de var militærhunde; andre skjulte sig, i et forsøg på at bevare racen.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var Akita’erne drastisk reduceret i antal og fandtes som tre veldefinerede typer:
1) Matagi Akita (Jagthunde)
2) Kamp-Akita
3) Hyrde-Akita (Dewa-linjen).
Dette skabte en meget forvirrende situation for racen. Under genopbygningen af den rene race efter krigen opnåede Akita’en Kongo-go af Dewa-linien en kortvarig, men meget stor popularitet.
Mange Akita’er af Dewa-linien, hvis træk bar præg af indflydelsen fra Mastiff og Schæferhund, blev bragt til USA af medlemmer af de amerikanske styrker.
Akita’erne af Dewa-linien, der var intelligente og i stand til at tilpasse sig forskellige omgivelser, fascinerede opdrættere i USA, og linjen blev videreudviklet med et voksende antal opdrættere og stor vækst i popularitet.
The Akita Club of America blev etableret i 1956, og American Kennel Club (AKC) godkendte racen (med indskrivning i stambogen og berettiget til udstilling) i oktober 1972.
På det tidspunkt havde AKC og JKC (Japan Kennel Club) imidlertid ingen gensidige aftaler om accept af hinandens stamtavler, og derfor var døren lukket for indførsel af de nye blodlinier fra Japan. Af den grund blev Akita’erne i USA betydeligt forskellige fra Akita’erne i oprindelses-landet Japan.
Racen udviklede sig som en særlig type i USA, med næsten uændrede karakteristiske træk og type siden 1955, og i skarp kontrast til de Akitaen i Japan, som blev krydset med Matagi Akitas for at genskabe den oprindelige race.
Indtil omkring 2000, tilhørte ”Japansk” Akita og American Akita én race ifølge FCI (Fédération Cynologique Internationale), men efter ønske fra Japan, blev racerne over en årrække opdelt i de to racer vi kender i dag.
Nogle kennelklubber, udenfor FCI, har stadig de to racer kombineret under én racestandard, men bevidstheden om de to typer, får ofte opdrættere og udstillere i disse lande til at betragte de to racer som mere eller mindre opdelte alligevel.
